Aldrig så snart var indbetalingen for Carl Stiefs Værelse indgået, før vi begyndte at bruge af pengene. Hen over sommeren har vi gennemført en tiltrængt udskiftning af centrale dele af det tekniske udstyr i varmekælderen. Det var efterhånden blevet henved 30 år gammelt, ja varmtvandsbeholderen var faktisk fra Studentergårdens opførelse i 1923. Forhåndsberegningerne stiller i udsigt, at vi kan spare omkring 50.000 kr. om året i varmeudgifter. Bedre forrentning af en halv million kan man ikke få i dagens Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar