Det Bliver Til Noget!
Friske kræfter på Studentergaarden samles om endnu en sommerfestival på Gården. Der lægges op til en dag med livemusik, teater, performancekunst og kunst-kortfilm af udefrakommende kunstnere såvidt som gårdboere.
Vi beskriver festivalen således på hjemmesiden...
...magi god kaffe KONCERTER nøgenhed vellyd PØLSEHORN opstemthed KUNSTFILM godt lys porterudsalg NICENESS smil HJEMMEBRYG kreativitet engagement MALERIER ballade beruselse...
Festivalen starter kl. 13 lørdag d. 27. august.
I løbet af dagen vil der være livebands i alskens genrer, teaterperformances, digtoplæsning mm. fordelt på to scener - en større under kastanjerne og en mindre til de mere intime forestillinger i pergolaen - samt kortfilm i den nyrenoverede KælderLounge og diverse kunstneriske installationer og underholdende workshops fordelt ud over hele gårdspladsen.
Efter kl. 23 rykker festivalen ned i cykelkælderen hvor der vil være DJ og fest natten lang.
Der vil være billig bar, porterudsalg med f.eks kaffe, kage og pølsehorn mm., og i løbet af aftenen er der mulighed for varm mad til dem der har bestilt i forvejen.
Entréen er 20 kr. for ikke-gårdboere.
Der lægges op til en magisk sommerdag på Gården, og gamle gårdboere er MEGET velkomne :)
Vi glæder os rigtig meget til at Det Bliver Til Noget!
Bliv til noget på facebook:
På vegne af de aktive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar