Den 25. august afholdt Studentergården for andet år i træk den traditionsrige én-dags festival, der startede med "Det Bliver Til Noget". Det er en blanding af dejligheder, hvor vild poesi, bygning af (faldefærdige) træskure, live musik og maling af billeder skaber en dags totaloplevelse. Det varer lige indtil festen i cykelkælderen, hvor vilde dansable rytmer får folk op i et helt andet gear.
Musikken startede ud på Caroline
Wozniaki-scenen (også kaldet Grøn Scene) med bandet Teltsex, der gav den
hele armen. De blev fuldt op af Poul Aids, der spiller skramlet punk med et
glimt i øjet, og nogle undertiden provokorende sange om Aids, incest og
dinosaurer. Samtidig serverede pedellen Michaels plejedrenge nybagte
pandekager, og selvom vejret var semidårligt, gik det hele op i en højere
enhed.
Under aftensmaden, som bestod – vanen tro fra sidste år – af
Chili Con Carne, underholdt entertainer- og spillemanden John. Det var rent
guld. Han spillede og sang så man krummerede tæer, men flairet for showmanship
brændte igennem. Det var dumt men sjovt.
Efter det åbnede A.P.
Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal-scenen
(Også kaldet Blå Scene). Det skete med et brag, da Morten Skou Andersen og De Mennesker Han Normalt Sammenligner Sig Med
spillede sig ind i vore hjerter med evergreens som Skatter, det en dekonstruktion og Normaliseringen af Hellerup. Morten Skou er tidligere gårdboer, og
hans vilde poesi i sangform har tidligere gjaldet i Studentergårdens haller.
Det er altid en foruroligende fornøjelse.
Efter det spillede to seje undergrundsbands fra Århusområdet,
We Are og S W O O S H. fantastisk afslutning på live-musikken. Derefter blev
det til rendyrket fest i cykelkælderens betonsceneri, kulminationen på en lang
og fantastisk dag.
Det kan opsummeres til: "Det blev til noget rigtig godt".
Og det var blandt andet takket været Gårdboersamfundet, så det siger vi mange tak for.
